FHM Rugeteknik

Profil


FHM Rugeteknik blev startet i 1996 af Elektriker Torben Callesen med det formål at udvikle en ny type styringer til ældre FUNKI rugemaskiner da det efterhånden var svært at finde brugbare reservedele til styringen af vender og varme, og for at kunne optimere på rugeresultaterne og lette den daglige arbejdsgang. . Efter flere års udvikling blev FRT100 styringen en realitet og denne blev efterfølgende fremstillet i utallige eksemplarer og sidder idag på FUNKI rugemaskiner over hele norden. Efter 10 år på markedet virker det til at markedet er mættet og der efterspørges nu andre typer styringer til små og store rugemaskiner med ældre styringer kviksølv eller elektronisk.

1998 opkøbes firmaet RUGKON i Sunds og alle aktiviteter flyttes til FHM i Slagelse.      

Konceptet er blevet udvidet og ændret og FHM kan i dag skræddersy en styring til lige præcis den rugemaskine type eller fabrikat som ønskes opdateret.

FHM bruger LAE microprocessor styrede termostater i styringerne, disse styringer er utroligt stabile og kan programmeres til optimering af alle typer maskiner.                                            

FHM er også gået ind i opdrætsfasen hvor vi tilbyder elektronisk regulerede INFRAHEAT kyllingevarmere på 1000 w med skærm som kan passe op til 500 kyllinger, med mulighed for opkobling til GSM alarmsystemer. Med alarm for afbrudte varmelegemer eller temperatur fejl er dette en optimal løsning for opdrættet.

Har du EL- eller GAS-opvarmede kyllingemødre uden overvågning kan FHM tilbyde prisbillige løsninger på alarm systemer med nem opkobling til GSM Alarmer.

FHM tilbyder også at beregne opbygningen af nye rugerier.

FHM Rugeteknik formidler også salg af nye/brugte rugemaskiner/klækkere 500-15000 æg, reservedele og alarmanlæg og står gerne til deres disposition hvis De har spørgsmål eller andet i forbindelse med rugning eller rugemaskiner.

I 2018 kom der igen et ejerskifte og i den forbindelse er det nu Kristoffer Pejtersen fra Næstved, der har taget teten i at videreudvikle og udvide virksomheden. 

Baggrunden for Kristoffer er at han er uddannet elektriker i 2001, har sideløbende arbejdet og været i jagtverdenen i 30 år. Sammen med hans storebror Nikolaj har de et firmaet Brdr. Pejtersen, der er i rivende udvikling med at opdrætte fasaner, alt fra æg til udrugning, fra kylling til bæredygtig fasan.

Kristoffer deler netop derfor den passion i hele før, under og efter forløbet i at opdrætte en stærk fugl til bæredygtig jagt.